|
|
 |
| |
NYTÅRSKORT 2010
Rejsebagage
På lofter og i kælderrum stuves bagagestykker af vejen. Kufferter,
rygsække, trolleys, golfvogne og vadsække samler støv.
Adskillige modeller, materialer, farver og prislag. Arvede og
erhvervelser. Med blegnede labels, krøllede stregkodestrimler,
skrammer, pletter
og ridser vækker samlingen erindringer om oplevelser i det
fremmede. Bagagen har et personligt betydningsindhold for den
enkelte, og den repræsenterer rejser gennem tidsepoker og
livsformer.
Den kulturhistoriske kavalkade starter ved de kister, som de
privilegerede rejsende langt op i 1800-årene bragte med sig.
Tunge og bastante, med beslag for at modstå stød under hård fart
og med buede låg, så regnen kunne løbe af, når kisterne blev
fragtet på åbne vognlad eller skibsdæk.
Først da jernbanerne begyndte at bide sig fast som rejseinfrastruktur,
skiftede rejsebagagen så småt form. I 1854 startede den
legendariske Louis Vuitton sin forretning i Paris. Her
produceredes solide rejsekister i høj kvalitet. Vuitton så
muligheder i de nye transportformer. Hans første innovation var
at gøre lågene på kisterne flade, så de kunne stables. Han
startede også med at anvende lettere materialer. Mest kendt blev
firmaet for sofistikerede indretninger. Sat på højkant åbnede
kisterne op til rene klædeskabe med
bøjlesektion og skuffedarier. Mænd fik rum til spadserestokke,
kvinder til krinoliner.
Han udviklede smallere kister, som kunne passe ind i de
pladsudfordrede kahytter på oceandamperne. I den mere kuriøse
ende finder vi i sortimentet kister, som klappede ud som senge;
de kunne anvendes ved rejser i troperne, hvor der var langt
mellem mere civiliserede overnatningsformer. Hver kunde fik én
nummereret nøgle til hele sin bagagesamling, hvilket også var en
helt ny måde at bygge kunderelationer på.
Når det overhovedet var muligt at rejse med bagage i kistedimensioner,
skyldtes det en sværm af tjenende ånder, som kunne læsse og
håndtere. På alle jernbanestationer og ved alle skibsankomster
var der dragere, som påtog sig at fragte den uhåndterlige bagage
til og fra. Trækvogne og sækkevogne var en del af inventaret, og
der var travle, specialiserede dragerkuskeforetagender. På
hotellerne var piccoloer helt uundværlige til at tumle gæsternes
bagage.
En velekviperet rejsende havde muligvis også mindre kufferter, tasker og
hatteæsker med sig. Langt op i det tyvende århundrede var dette
temmelig uniforme, brune lædervarer. Vuitton-firmaet var igen en
pioner, som fra 1920’erne begyndte at diversificere
produktsortimentet over i blødere tasker. Firmaets opmærksomme
produktudviklere havde nemlig set, at kunderne ofte lod de
avancerede kister blive hjemme, og i stedet benyttede de sig af
den lette og fleksible vasketøjsvadsæk, som fulgte med.
Der var mange årsager til, at rejsebagagen blev kleinere. Damernes
garderober blev med nye modestrømninger mindre omfangsrige.
Bilen vandt frem, og små kufferter var nemmere at stuve end
store. Men kufferternes formater og design var fortsat i hele
første halvdel af 1900-årene i de klassiske snit, former og
formater. Kufferter var et luksusprodukt og uden for rækkevidden
af store dele af befolkningen. Under 2. Verdenskrigs skrigende
råvaremangel begyndte firmaet Samsonite at anvende andre
materialer, herunder masonit, pap og lærred. Den produktion
stoppede ikke efter krigen, for tvunget af de ugunstige
omstændigheder havde fabrikken fået øje på nye kundesegmenter,
som trods gennemsnitligt set mindre købekraft godt kunne være
forretningsmæssigt lukrative.
Endnu en ny kuffert-æra startede med passagerflyene. Samsonite designede
i 1960’erne kufferter med aluminiumsfartstriber, som visuelt
matchede luftens erobrere. Aluminium blev også brugt som rammer
på de Fjellräven-rygsække, som de unge begyndte at interraile
med. Glasfiber, som var opfundet i 1938, fik i løbet af
1960’erne og 1970’erne en stor rolle i kuffertproduktionen,
fordi det gjorde kufferterne holdbare og beskyttede indholdet så
storartet. De mange nye plastiktyper blev ligeledes foretrukne
materialer. En hovedbestræbelse var fortsat at gøre kufferterne
lettere, for bagageovervægt var dyrt på flyrejserne.
Trods miniaturisering og slankning af alt rejseudstyr fra
tandbørsten til tangatrusserne, så var bagageslæberiet stadig
det alvorligt fornøjelsesreducerende element i rejselivet.
Tjenere og dragere var jo hendøende professioner.
Omkring 1970 blev der udviklet små bagagevogne til at montere på de tunge
kufferter ved hjælp af sindrig elastik-spaghetti. I 1972 blev
der udtaget patent på at indbygge hjul i kufferterne, og
herefter gik det stærkt - først med de mest uhåndterlige af
slagsen, derefter i stort set alt bagage. I 1989 forsynede
Northwest Airlines sit kabinepersonale med
”stewardessekufferter”, og det skulle ikke vare længe, før
rigtig mange andre rejsende fandt dem nyttige. Genopfindelsen af
hjulet må siges at være en regulær revolution i bagagehistorien.
Først og fremmest fik de rejsende en større bevægelsesfrihed.
Men indirekte betyder rulleriet også noget for planlægningen af
lufthavne og hotelkomplekser, som ejerne med sindsro kan gøre
endnu mere mastodontiske. Rejs-let-bølgen synes også at være
gået noget i stå igen, og folk med meget voluminøse
pakkenelliker fylder fly og tog.
I mere end 100 år har rejsebagage ikke bare været en emballage til
garderoben, men også en afstivning af personligheden. De noble
damer og herrer i fordoms tid havde matchende kister, kufferter,
hatte- og skoæsker fra de navnkundige producenter. For at holde
kopister stangen introducerede Louis Vuitton i 1896 sin
langtidsholdbare og genkendelige monogramsignatur, hvormed man
let skelnede rejsende med smag og midler fra alle de øvrige.
|
Foto: Wendy Brown | Dreamstime.com |
Vuitton udviklede sig fra kuffertfabrikant til modehus, som
meget målbevidst byggede videre på de historiske rødder.
Nogle mennesker ønsker naturligvis ikke at underlægge sig modediktater.
De personliggør deres signaler. Gennem årtier klistredes
farvestrålende bagagemærker på kufferten for at eksponere de
byer, hoteller og seværdigheder, som kufferten og dens ejer
havde besøgt. Sådanne kufferter er nu samlerobjekter af højeste
klasse. Badges og nips fra festivaler, som pryder sportstasker,
siger på samme måde noget om stil og interesser, og de kan
invitere til at komme i snak med ligesindede. Hvis ens rygsæk
har været på Everest, skal snavset derfra måske ikke vaskes af,
men for evigt være et minde om klatrebedriften. Man konstruerer
sig selv som person gennem valget af bagagen og manipuleringen
af den.
Helt i tråd hermed forudser trendforskere, at rejsebagage i de kommende
år bevæger sig ud af den sorte standard og bliver mere
farvestrålende og individualiseret. Det vil nok også opmuntre
producenterne, at der er bud efter specialiserede tasker til
stadigt flere
forskellige formål. Et parallelt scenarie er, at elektronikken
bevæger sig ind i bagagen og udvider funktionaliteten. Bagagen
kommer til at sætte elektroniske fodaftryk, som vil erstatte de
farvestrålende labels og skrive rejsehistorier på nye måder.
Afsavn behøves heller
ikke: Indbyggede solceller kan nedkøle mojitoen eller oplade
mobilen.
Med disse betragtninger ønskes et godt nytår.
Anne-Mette Hjalager
Advance/1
Incuba Science Park
Åbogade 15
8200 Aarhus N
8620 2000
hjalager@advance1.dk
www.advance1.dk
Viden om innovation i turisme på:
www.innotour.com
|
|
|
