English version
 
 



Forside

Profil

Referencer

CV

Publikationer

Nytårskort 2010

Nytårskort 2009

Nytårskort 2008

Nytårskort 2007

Nytårskort 2006

www.innotour.com
     


 
    NYTÅRSKORT 2009

Hastighed

  ”Tid og rum eksisterer ikke længere. Nu findes kun farten.” Sådan skrev Filippo Tommasi Marinetti i det Futuristiske Manifest, som blev trykt i Le Figaro i 1909. Futuristernes ærinde var et opgør med datidens stilstand, nostalgi, konservatisme og pedanteri. Mange europæiske kunstnere greb ivrigt futurismens nye, æstetiske dogmesæt, blandt andet Giacomo Balla, hvis lille gravhund på forsiden er en nydelig manifestation af fart.
  Livet i de nyindustrialiserede, kommunikationstætte og forurenede storbyer var elektrisk og spasmeagtigt, og det måtte kunstnerne naturligvis skildre det smukke i. De futuristiske avantgardister - malere, digtere, filosoffer - var besatte af hurtige transportmidler, vibrerende og støjende maskiner og flimrende lys. Teknologien var i deres optik udgangspunktet for samfundsdynamikkerne. Magten til at bruge tekniske fremskridt og overvinde bagstræb blev besunget højt. Futuristernes sprog var aggressivt og fyldt med volds- og krigsmetaforer. Marinetti skrev i Manifestet: ”En racerbil, et brølende automobil, som farer frem som et projektil er skønnere end Nike fra Samothake!” Enkelte avantgardister tog opfordringerne til at stikke ild på nogle af de forhadte gamle symboler lidt vel bogstaveligt, og det gav futurismen en kedelig association med de gryende fascistbevægelser i Europa - trods en uomtvistelig kunstnerisk fornyende kraft.
  100 år efter futuristerne fortsætter spekulationerne om begrebet hastighed. Hvordan anfægtes vi som moderne individer? Forsimplet set er den daglige dont for mange mennesker stadig stramt struktureret. Opskruning af tempo er en del af et uomgængeligt økonomisk pres. I den frie tid og i ferierne bestemmer vi derimod selv over tiden og hastigheden. I fritiden gearer man ned til lavere tempo, antages det implicit. Men så enkelt er det næppe, for arbejdslivets virkelighed invaderer fritiden. Og omvendt.
  Højhastighedstog i Tyskland og Frankrig har påviseligt ændret rejsevanerne. Forretningsrejser tager kun én dag, hvor de tidligere varede flere dage. Indtil den definitive grounding var Concorden symbolet på den ultimative mobilitet. Forlad London om morgenen, hold dit møde i New York, og tag retur for at sove i din egen seng. Ingen jetlag, kun behændighed.
  Arbejdets logik sniger sig ind på den rejsetid, som før var et ”mellemrum”, hvor man legitimt kunne gøre ingenting. Med mobiltelefoner og netadgang omlokaliseres professionsudøvelsen til transportmidlet, som indrettes med strømstik, nyhedsmonitorer, foldeborde, stimulansdispensere og trådløse forbindelser. Arbejdsopgaver løsnes fra deres organisatoriske og fysiske kontekst, bliver fragmenterede, selvorganiserede og elektronisk performancemålte. I skøn forening stiller de rejsende og deres arbejdsgivere krav om, at toget tordner gennem landskaberne. Men også Internetopkoblingen må for himlens skyld ikke give ventetider. Samtidigheden skal være total. Vi er i den forstand tæt på, at tidsrytmer og geografisk rum betydningstømmes, og hastigheden bliver alt, præcis som futuristerne forudsagde. 266 km/time står der på togets display, 100 Mbit/sekund Internet praler togselskabet i brochuren i stolelommen, mens det er underordnet, hvor toget befinder sig lige nu. 
 


Maleri: Giacomo Balla
Dynamism of a dog on a leash (1912)
Albright-Knox Art Gallery, Buffalo, New York

 
  Forretningsrejsende lever i en omkostningsskrue, men det gør ferierejsende ikke. Eller gør de? Ferierne hakkes op i flere, kortere svipture og forlængede weekender, som spredes hen over året. Det giver kun mening, hvis hastigheden i forbindelse med transportingrediensen konstant forøges.
  Et accelererende livstempo fra dagligdagen gentager sig på ferien. Sightseeing foregår i stram snor efter guidebøger og podcasts. ”1000 steder du skal se, før du dør”, er titlen på en populær rejsebog. ”Shop till you drop” er lokkemidlet til destinationer, hvor valutakursen for en kort stund arter sig favorabelt. Discountselskaberne flyver beredvilligt lige til indkøbscentrets rulletrappe. Man må ikke kede sig på ferien, og den kontemplative tilstand agiteres der kun for, hvis den kan pakkes ind i et wellnessprogram.
  På feriestederne iscenesættes tidsbesparelserne. Fastfood er kvintessensen af fortravlethed, og maden fortæres på rekordtid, selv om man ikke har planer for anvendelsen af den sparede tid. Billetluger og indtjekningsskranker erstattes af selvbetjening, hvor man benytter sit fingeraftryk eller sin iris som magisk sesam. Eller som et eksempel på et paradoks i hastighedsdyrkelsen: man lejer en cykel i de storbyer, hvor de hurtigste transportmidler kommer langsomst frem.
  Farten er ikke bare en nødvendighed i ferierende menneskers stramme tidsbudgetter, den udgør også en oplevelse i sig selv. At give sig hen til hastighed og acceleration hører til de allermest populære turismetidsfordriv. På transportmuseet eller biludstillingen glaner de besøgende mest på de hurtigste køretøjer, ikke på de kulturelt eller økonomisk set mest betydningsfulde. At iagttage de toptrænede sportsudøvere race af sted i speedbåde, på heste og i flyvemaskiner er underholdning for milliarder, og dødsulykker synes ikke at have nogen modificerende effekt. Bedst er det at prøve selv; køerne er unægteligt længere foran temaparkernes adrenalinpumpende rutsjebaner og andre halvflyvende forlystelser end foran den søde eventyrkarrusel. Charterbilletterne til rumturen er allerede solgt, selv om amatørastronauterne ikke aner, om raketten kommer op over rampen i deres levetid.
  Den franske filosof Paul Virilio har givet videnskaben om hastighed et navn: dromologi. Virilio analyserer sig frem til, at acceleration finder sted ved en kompression af tid og opgaver, som understøttes af transportmidlernes udvikling og den elektroniske kommunikations betydningserobring. Dette er slet ikke så emanciperende, som man skulle tro. Efter Virilios mening udgør udviklingen faktisk en politisk risiko. En overdreven fokus på hastighed øger menneskers ligegyldighed over for andre, og den reducerer betydningen af de fællesskaber på geografisk veldefinerede steder, som er så afgørende for social sammenhæng og fred.
  Har vi grund til bekymring på turismedestinationernes vegne? Måske. En pointe hos Virilio er, at lufthavne, motorveje, internetcafeer, hypermarkeder og internationale hoteller er teletopiske udgrænsninger uden tid og sted, uden kulturel prægning, og de er så godt som identiske verden over. Man erobrer dem ved brug af kreditkort og mobiltelefon, ikke med menneskelig empati og indsigt. Det er i de langsommere – de geotopiske - rum, at vi finder alt det autentiske og det gyldige, som gør en rejse umagen værd.
  Med disse refleksioner ønskes et godt nytår.


Anne-Mette Hjalager
Advance/1
Forskerparken
Gustav Wiedsvej 10
8000  Aarhus C.
8620 2000
hjalager@advance1.dk
www.advance1.dk
 
 


ADVANCE/1 - INCUBA SCIENCE PARK - ÅBOGADE 15 - DK 8000 AARHUS C
TELEFON +45 8734 5555 / +45 8734 5667 - MOBIL +45 5168 628 - E-MAIL:
anne-mette.hjalager@advance1.dk